Hvornår, hvor og hvorfor?

I foråret 2007 var det 100 år siden den første film blev vist offentligt i Aars. Det foregik lørdag, den 16. marts 1907 i Aars Biograftheater, som havde til huse i Gæstgivergården, det nuværende Gilleleje m.fl. Der blev spillet tre forestillinger, hhv. kl. 19, 20 og 21.

I løbet af årtierne omkring 1900 gjorde Aars sig ”købstadsmæssig” som Vestergaard Nielsen så præcist formulerede det i 1940. Aars og mange andre nye stationsbyer konkurrerede med de store byer om indbyggernes gunst. De store byer tiltrak med arbejde og moderne faciliteter. Stationsbyerne måtte derfor følge trop og også etablere en række af disse moderne faciliteter til livets bekvemmelighed og fornøjelse.

Det er i den sammenhæng man bør se Aars Biograftheater. Det samme billede ses i vore nabobyer Løgstør, Nibe, Aalestrup m.fl.

Lidt ord- og teknologihistorie

Ordet biograftheater kan formentlig tilskrives grundlæggeren af Nordisk Films Kompagni, Ole Olsen. Han åbnede i april 1905 ”Biograftheateret” i Vimmelskaftet 47 på Strøget som en af Københavns første biografer. ”Biograf” er udledt af de græske ord bios (liv) og grafein (skrive). Et biograftheater er altså et teater til forevisning af levende billeder. Snart viste det sig, at ordet biograftheater var for tungt. Biograf blev herefter den almindelige betegnelse i de første årtier af 1900-tallet.

Nordisk Films egen biograf lå på Frederikbergsgade på Strøget. Den hed ”Kinografen”, som efterhånden blev afkortet til Kino. Kino er en tysk forkortelse for kinomatograf, udledt af de græske ord kinema (bevægelse) og grafein (skrive). En kinomatograf er dermed et sted, hvor man (be)skriver bevægelser.

Teknologien bag det hele blev konstrueret af de franske brødre August og Louis Lumiére i Lyon i 1895. De opfandt et apparat, som kunne vise levende billeder i naturligt tempo. Teknologien spredte sig med lynets hast. Tænk bare på, at der kun gik 12 år fra opfindelsens lancering til Aars og andre (vesthimmerlandske) stationsbyer kunne vise de levende billeder.

Aars Biograftheater 1907

Kildematerialet om de første filmforevisninger i Aars er indtil videre meget sparsomt. I Vort Landboblad, Aars Adresseavis, årg. 1907, kan man følge, hvilke forestillinger der blev vist.

Avisen indeholder 15 annoncer i 1907. Oftest var der flere spilletidspunkter pr. aften, typisk 2-3. I 1907 blev der annonceret følgende filmtitler:

Hønen paa de gyldne Æg, fint koloreret, i 6 Akter, Flodhestejagt i Afrika og flere morsomme og rørende Scener, Menuet, Giftblandersken, Gaben Smitter, Stormvejr, Oppasseren, Unionsjagt, Droskekuskes Kamp om en Rejsende, Sørensen som Jonglør, Cirkustragedie, For Barnets Skyld, Schaffsbjergene (fra Naturen), Herrens Theservice (komisk), Wien (fra Naturen), Anarkistens Svigermoder (komisk), Soldaterære (Drama), Den gode Dommer (Skuespil), Paa Bloksbjerg, Russiske Rædselsdage, En Politibetjent telefonerer efter assistance, Negergesandtskab i Paris, Oldtidens og Nutidens Dame (Mode), En unødvendig Forskrækkelse, Episoder fra de nylig stedfundne Jødeuroligheder (Natur), Hr. Olesens første Forsøg paa Skøjteløberbanen, Hjertet, der aldrig ældes,

Den utro Mand, Den mekaniske Statue (komisk), En fattig ung Piges Liv i Berlin, Naturbilleder fra Irland, Indiere i Paris, 20 Alen Pølse, Zigøjnerens Hævn, Artister som Indbrudstyve, Valparaiso, Rom, 4 smaa Gavtyve (komisk), Køb ikke for smaat Fodtøj, Den Deputerede, ”Mariane”s Forlis, Redningsbaaden gaar ud, En Mand ønskes, Skoleskibet ”Viking”, Marys Lam, København paa Kryds og Tværs, Hustruen, der bedrager sin Mand, som bliver sindssyg, Troldmanden brændes, Korsikanerens Datter, Hendes hemmelige Ven, Fra Kristiania til Lapmarken, Kærlighed overvinder alt, Naar Katten er ude -, Væddeløb paa Ordrupbanen (Ellegaard deltager i Løbet), List mod List (komisk), Serpentinedanserinden (elegant koloreret), Den sorte Prinsesse, Københavnerbørn paa Landet (meget komisk).

Der blev ifølge annoncerne vist over halvtreds film i Aars i 1907. Opregningen er dog ikke fuldstændig, idet titlerne der blev vist på Amtsudstillingen i juli måned ikke er annonceret. Man skal dog huske på, at filmene var korte; så der kunne vises en del titler pr. aften.

Det var et meget bredspektret repertoire med farcer, reportager, dagligdags hændelser, naturoptagelser, oplysning m.m. Det er ganske interessant at filmene tilsyneladende ”ej blot [var] til Lyst”. De tjente også et vist oplysningsformål, måske lidt lig vore dages sendeflader på TV.

Rigtig god fornøjelse i biografen!!

Thorkild Nielsen
Lokalhistorisk Forening for Aars Kommune